​Disse øvelser skal ses som en hjælp til, at klæde eleven på til at gå til eksamen. Øvelserne kan laves på klassen eller i grupper. Nogle af øvelserne er dramaorienteret,  så hvis eleverne aldrig har været vant til øvelser i drama eller anden form for kropslige øvelser i klasseforum, kan det være en god ide at tage en samtale på klassen før man kaster sig ud i disse øvelser. Det kan være en samtale om at man skal sige JA med både krop,hjerne og stemme. Det er ikke farligt og det der bliver lavet på klassen “bliver” i klassen. At hænge jakken udenfor og tage ja-hatten på. 



J​AØVELSER​

​

• Eleverne går rundt mellem hinanden, en råber - lad os lege fine damer - JJJAAA råber alle, de går rundt og taler som fine damer, når de bliver trætte af dette, råber en anden lad os lege aber- alle råber JJJAAA - de går og siger som aber. øvelsen fortsætter.​

​​

• Læreren skal stille folk op som i et kor. De skal stå tæt på hinanden. læreren skal fortælle om hvor dræbende et Nej kan være, hvor meget energi det tager. Instruktøren starter med forskellige former for intonationer af et nej og ender med et arrigt nej. (husk hele følelsesregisteret skal med. Gør det samme med Ja, spørg om de kan mærke den positive energi. Kropssproget siger også noget om folks holdning. Prøv at tage armene op og råbe nej – det virker forkert. Prøv at sige ja og slå dig på låret.



​FORTÆLLE​TEKNIKKER

​

En vigtig del at gå til eksamen er at kunne formidle en tekst og fortælle om sin analyse på en god og inspirerende måde. dette kan gøres ved at øve nogle få basale ting i forhold til fortælleteknink og det at skulle formidle.​



• Fortællecirkel: Eleverne skal sammen fortælle en historie. Der vælges et tema på klassen, dette kunne være eksamen. En starter, læreren peger på næste elev der skal fortsætte historien og så fremdeles.​

​​

• Fortælle på klassen: Alle fra klassen øver i at fortælle et stykke fra deres tekst og skal nu fortælle det for klassen. - klassen skal give respons på fortællingen/historien efter. Hvordan virkede personen, var han nervøs, sikker, kropssprog osv.​

​​

• Den varme stol: For dette ikke skal virke overvældende skal eleverne nu gå sammen 2-2. Eleverne skal vælge hovedpersonen i teksten og skal nu interviewe hinanden på skift. Der gives tid til at lave spørgsmål til hinanden. Eleven kan udover hovedepersonen også vælge andre vigtige personer i teksten eller  være forfatteren, der skal besvare spørgsmål. eksempel på spørgsmål til forfatteren: Hvorfor har du skrevet teksten som du har, hvorfor har du valgt det tema som du har... osv.​



• Musikøvelse: Eleven får til opgave at finde et stykke musik der passer til teksten. og skal nu spille musik stykket for resten af klassen og  fortælle hvorfor han/hun har valgt dette stykke musik. Hvis eleven i sit fordybelsesområde har valgt at arbejde med musikvideo/sang - findes en anden sang.​

​​

• Brevet: Skriv et brev som hovedpersonen - det kan være et brev om føelser til en forfatteren holder af, et brev om hverdagen til en god ven.​





​​​KROPSSPROG, KONTAKT OG ENTUSIASME​



• Gå rundt imellem hinanden - neutralt, seje, sløve, glade, vrede, lalleglade, nervøse osv. snak om kropsprog på klassen, hvorfor er det så vigtigt at se selvsikker ud når man skal til eksamen.​
• Eleverne går sammen 2-2 og skal nu skiftes til at fortælle om noget de er gode til. De skal nu prøve at gøre det med så lidt øjenkontakt som muligt, moderat øjenkontakt og overdrevet meget øjenkontakt. Hvad virker og hvorfor?​

 

• 2 skal op for klassen og lave en lille improscene og får en lokation af de andre i klassen, dette kan være alt fra venteværelset hos tandlægen, busstoppestedet og i svømmehallen.​​
• Den ene elev får rolle “høj” status og den anden elev for statusen “lav”.  Eleven med lav status skal nu fortælle den person med høj status om en oplevelse/sygdom/begivenhed osv. personen har eller har været ude for. Herefter bytter de fortæller - nu skal den med høj status fortælle en historie  til den med lav status. Flere må gerne prøve denne improøvelse. Det kan være oplagt at sætte en lav status på en som i forvejen har høj status i klassen.​​
• Diskutere med klassen hvem der var mest entusiastisk og hvad det betød for fortællingen.



SYNOPSIS OPBYGGELSE



• Navn og prøveniveau ​
• Titel på fordybelsesområdet​
• Præsentation af prøveoplægget og begrundelse for valget af dette​
• Disposition for den mundtlige prøve​
• Præsentation af analyse og fortolkningspunkter​
• Præsentation af perspektiveringspunkter​
• Kildefortegnelse over læste tekster og andre oplysninger, der er anvendt i fordybelsesarbejdet
• Synopsis skal ses som et “menukort” til censor og lærer. Det skal indholde overnævnte elementer.