top of page

Varighed: 5-10 min.

Eleverne stiller sig i en rundkreds. En af eleverne mimer, at han varmer en fiktiv bold op, kaster den op i luften og sender den til en af siderne med en håndbevægelse rettet mod en af sidemændene, mens han siger ”zip”.

"Bolden" er dermed sendt til sidemanden, som

skal reagere på "bolden". Vil man bare sende "bolden" videre i rundkredsen, siger man ”zip” og laver håndbevægelsen til sidemanden i samme retning.

Vil man have "bolden" til at skifte retning, skal man sige ”zapp” og løfte den ene arm lige op i luften.

Dette illustrerer en mur som bolden spiller op ad og dermed skifter retning. Sidemanden skal nu reagere på retningsskiftet ved at sende bolden videre med et ”zip”. Man må ikke skifte retning med det samme igen, så man må altså ikke sige ”zapp” til et ”zapp”. Bolden går dermed rundt i rundkredsen med ”zip” og skifter retning med et ”zapp”.

Det er også muligt, at råbe ”boing” og pege med begge udstrakte arme på, hvem som helst i cirklen undtagen ens sidemænd. På den måde får man kastet bolden tværs igennem cirklen.

Personen der modtager bolden skal reagere med et ”zip” og lade bolden gå videre i en selvvalgt retning.

Råber man ”ska-boing”, skal alle i rundkredsen bukke sig ned, da man skal forestille sig, at der går ild i bolden, og at den flyver rundt over hovederne på gruppen.

De elever som ikke når at reagere i tide, er ude af legen. Når der kun er to elever tilbage, stiller de sig med ryggen til hinanden og holder hver en fiktiv pistol i hænderne. Der skal nu udkæmpes en duelmed samme regler. 





ZIP, ZAPP, BOING OG SKA-BOING

 

bottom of page