top of page

DE MANGE INTELLIGENSER

 



Vi har i vores speciale arbejdet med teorien om de

mange intelligenser og har gennem vores spil og

faglige aktiviteter haft fokus på hvilke og hvor mange typer

intelligenser vi rammer i de enkelte spil og aktiviteter.

Howard Gardners teori om de mange intelligenser udkom i 

bogen “Fames of Mind” i 1983. Bogen har siden haft rig indflydelse 

på mange punkter, heriblandt undervisning.



Sproglig:
Elever med denne type intelligens tænker i det talte og skrevne sprog. De befinder sig bedst, når de læser og skriver. De er gode til at huske navne, steder osv. Undervisningsmetoder til denne type intelligens kan være læsning, skriveøvelser, stile, besøg på biblioteker, osv.



​Logisk-matematisk:
Disse elever er problemløsere, de elsker at “regne den ud”, de eksperimenterer, stiller spørgsmål og undersøger ting. De er gode til at arbejde med tal samt at løse opgaver. Undervisningsmetoder til denne type af intelligens kan være spil i undervisningen og logisk tænkende opgaver m.m.



Rummelig-visuel:
Disse elever tænker ofte i billeder og kan godt lide at tegne, male, bygge og i det hele taget bruge det kreative udtryk. Undervisningsmetoder til denne type af intelligens kan være kreative inputs i undervisningen, energizers, tegneøvelser, fotoøvelser m.fl.



​Kropslig:
Disse elever tænker bedst gennem bevægelse. De befinder sig bedst, når de bevæger sig og rører ved ting. Undervisningsmetoder til denne type af intelligens kan være kropslige øvelser, såsom rollespil, dramaøvelser, energizers.



​Musikalsk:
Disse elever tænker i rytmer og melodier. De befinder sig bedst, når de synger, fløjter, trommer med hænder/fødder og lytter til musik. Undervisningsmetoder til denne type af intelligens kan være musikøvelser, fællessang, baggrundsmusik til arbejdet.



Interpersonel:
Disse elever har evnen til at forstå andre og fungerer bedst i sammenspil med andre. De leder og organisere. Undervisningsmetoder til denne type af intelligens kan være sociale øvelser og gruppeopgaver.

 

​Intrapersonel:
Disse elever tænker meget over tingene og holder sig meget for sig selv.
De er gode til at arbejde alene og være vedholdende.  Undervisningsmetoder til denne type af intelligens kan være individuelle opgaver og reflektionsopgaver.



Naturalistisk:
Disse elever tænker  i naturens baner og forstår hvordan naturens kræfter påvirker menneskers levevilkår. De er gode til at “læse spillets gang” og forudsige ting. Undervisningsmetoder til denne type af intelligens kan udendørs undervisning, udflugter til skov og strand og logiske opgaver.





Ifølge Howard Gardner indeholder alle mennesker alle intelligenser, dog nogle i højere grad end andre.

Det er i skolen vigtigt at læreren planlægger en differentieret og nærværende undervisning, der tilgodeser elevernes intelligenser, så eleven kommer i mest mulig berøring med sit intelligensfelt. Som elev er det også vigtigt at man kommer rundt omkring alle intelligenser og ikke kun sine styrkesider. Dette er nødvendigt, da eleverne skal være i stand til at håndtere forskellige situationer, hvor deres styrkesider ikke nødvendigvis er den mest oplagte metode til at løse problemet.


Vi har brugt Howard Gardners teori, da vi producerede  vores spil. Vi har fokuseret på, at ramme så mange typer af intelligenser som muligt. Vi har i vores arbejde, fundet det umuligt at lave spil og faglige aktiviteter, der tilgodeser alle intelligenser samtidigt.

HOWARD GARDNER

bottom of page